Bag ordene - video med Naja Marie Aidt
Naja Marie Aidts gribende roman 'Øvelser i mørke' er nomineret til DR Romanprisen 2025.
Af Lise Vandborg
For syv år siden udkom 'Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage: Carls bog' hvor Naja Marie Aidt skrev om den sønderrivende sorg over at miste sin søn. I hendes nye bog møder vi en 57-årig kvinde, som er sygemeldt efter en traumatisk oplevelse, der trækker tidligere overgreb op til overfladen.
Romanen viser, hvordan overgreb er forbundet med skam, skyld og fortielser, og den taler på flere måder ind i #MeToo-debatten. Samtidig er bogen en hyldest til de livslange venskaber, der gør det muligt at leve på trods af traumerne.
Der er således lagt op til samtaler om både vold, venskaber og kvindeliv, når læseklubberne skal diskutere 'Øvelser i mørke'.
Juryens motivation for nomineringen:
I juryen, som nominerer bøgerne til DR Romanprisen, sidder Mette Willumsen, Kåre Poulsen og Hanne Barslund fra DR samt Lise Vandborg fra Bibliotekernes Nationale Redaktion. De motiiverer valget af romanen således:
"’Øvelser i mørke’ er en stilsikker og barsk roman om overgreb og samtidig en lysende poetisk beskrivelse af, hvordan venskaber kan bane vejen for heling. I beskrivelsen af det kvindelige fællesskab er der linjer til 70-ernes kvindelitteratur, men uden at den virker manifestagtig. Det er derimod en varm fortælling om, hvordan det kvindelige fællesskab kan være den hånd i ryggen, der gør, at man rejser sig igen. Tanket op af den trøst og tillid, kvinder kan give hinanden, fordi de genkender situationer i livet med utryghed og den udsathed, som mange kvinder oplever gennem livet. En udsathed, som romanen gør op med i kraft af dens stærke vidnesbyrd om vold mod kvinder."
Debat i DR Romanklubberne
'Øvelser i mørke' rummer et stort potentiale for dybe og vedkommende diskussioner i bibliotekernes 120 Romanlæseklubber. Ud over Aidts roman er 'En pige forlod værelset’ af Ulrikka S. Gernes, ’Den røde hane’ af Ingrid Nymo, ’Af stumper og skår’ af Jonas Eriksson, 'Ned fra himlen’ af Liv Duvå og 'Den store åbning' af Merete Pryds Helle nomineret til prisen.
Debatterne i læseklubberne om de seks romaner løber fra december 2024 til maj 2025. Herefter stemmer alle landets læseklubdeltagerne om, hvem der skal vinde prisen, der afsløres i Aarhus den 14. juni 2025.
Find redaktionens video i fil-format længere nede eller på YouTube-link her: https://www.youtube.com/watch?v=MddrUUB9j6Q&ab_channel=BibliotekernesNationaleRedaktion
Værk ID'er til material grid manuel med de nominerede
De nominerede bøger til DR Romanprisen 2025:
137684519
137905507
137686708
139025202
138654915
139651286
Værk ID'er til material grid manuel med Aidts bøger
Andre bøger af Naja Marie Aidt:
53053149
29521212
21500674
28030509
52560136
52652308
51116461
46543165
Metatag: Canonical URL
OBS: Indsæt Canonical URL under Metatag:
https://bibliotekernesnationaleformidling.dk/artikler/litteratur/bag-ordene-video-med-naja-marie-aidt