Litteratur

Bag ordene - video med Ulrikka S. Gernes

’En pige forlod værelset’ af Ulrikka S. Gernes er nomineret til DR Romanprisen 2025 og er til debat i bibliotekernes romanlæseklubber i januar.

Af Lise Vandborg

Med debutromanen ”En pige forlod værelset” bidrager Ulrikka S. Gernes til rækken af aktuelle romaner om overgreb i fortiden. Som 14-årig blev Gernes groomet af en 46-årig forfatter og ven af familien. Hendes autofiktive roman er med fiktive personer, men bygger på forfatterens oplevelser som ung og senere som voksen i konfrontationen med de mennesker, der svigtede. Bogen taler således ind i tidens #MeToo-debat.

 

Jeg-fortælleren i bogen, Tanja, vokser op i et kunstnerhjem i 1980’erne, hvor forældrene er mest optagede af sig selv og farens kunst. Til en fernisering møder hun en ven af familien, en feteret forfatter. Den kun 14-årige pige bliver fascineret af ham, og de indleder en korrespondance, som udvikler sig til et langvarigt forhold.

 

Juryens motivation for nomineringen:

I juryen, som nominerer bøgerne til DR Romanprisen, sidder Mette Willumsen, Kåre Poulsen og Hanne Barslund fra DR samt Lise Vandborg fra bibliotekernes fælles redaktion. Juryen motiverer valget således:

 

"Den rystende historie om grooming og svigt er en stærk fortælling om smertefulde erfaringer og konsekvenser af et overgreb. I sin beskrivelse af det unge pigesind fører Gernes læseren direkte ind i de sårbare år hos en pige med det virvar af modsatrettede følelser, der hører teenageårene til: Lysten til oprør og grænseoverskridende adfærd på den ene side og behovet for at blive holdt om på den anden side. Forelskelsen, sværmerierne for det andet (voksne) køn, og det begær, som hun endnu ikke har ord for. Ulrikka Gernes er lyriker, og det smitter af på sproget, som er poetisk, elegant og legende, og som med sin lyse lethed får bogens handling til at stå om muligt endnu mørkere og uforglemmelig."

 

Debat i DR Romanklubberne

Romanen rummer et stort potentiale for gode diskussioner i bibliotekernes 120 Romanlæseklubber. Ud over ’En pige forlod værelset’  er 'Øvelser i mørke' af Naja Marie Aidt,  ’Den røde hane’ af Ingrid Nymo, ’Af stumper og skår’ af Jonas Eriksson og 'Ned fra himlen’ af Liv Duvå nomineret til prisen. Ca.1. december nomineres den sjette og sidste roman til prisen. 


Debatterne i læseklubberne om de seks romaner løber fra december 2024 til maj 2025. Herefter stemmer alle landets læseklubdeltagerne om, hvem der skal vinde prisen, der afsløres den 14. juni 2025.

 

Foto: Lærke Posselt, Gads Forlag

Find redaktionens video i fil-format længere nede eller på YouTube-link her: https://www.youtube.com/watch?v=YfL-YEyAabc&ab_channel=BibliotekernesNationaleRedaktion

Værk ID'er til material grid manuel med de nominerede

Icon Description

De nominerede til DR Romanprisen 2025:

137684519
137905507 
137686708 
139025202
138654915 
139651286

Værk ID'er til material grid manuel om magt og #metoo

Icon Description

Andre bøger om magt og #metoo:

62455772

38187449

135201561

48232973

48120067

61933182

47179009

38762311

55121303

48195431

38589997

134005815

Metatag: Canonical URL

Icon Description

OBS: Indsæt Canonical URL under Metatag: 

https://bibliotekernesnationaleformidling.dk/artikler/litteratur/bag-ordene-video-med-ulrikka-s-gernes